Undersøgelsestyper


Psykologiske undersøgelser af børn og unge

En psykologisk undersøgelse tager udgangspunkt i en gennemlæsning og analyse af barnets/den unges/voksnes sagsakter. Derefter vil der være samtale med den voksne og evt. forældrene og barnet/den unge. Der vil, hvis det er relevant for undersøgelsen af barnet eller den unge, være samtale med daginstitution, skole eller andre betydningsfulde voksne om barnets udvikling og trivsel. Dette vil følges op med en testning af barnet/den unge. Der vil blive anvendt kognitive test, som kan afdække den voksnes/den unges/barnets kognitive og neurologiske ressourcer og vanskeligheder. Derudover vil der blive anvendt test, som vil afdække den voksnes/barnets/den unges personlighedsmæssige og sociale ressourcer og vanskeligheder. På baggrund af dette vil der blive udarbejdet en skriftlig rapport, hvor vedkommendes behov beskrives og vurderes, så opdragsgiveren kan foretage beslutninger om konkret støtte, behandling og videre intervention.

Forældreressourceundersøgelse

Undersøgelsen starter med, at kommunen sender et opdrag, hvori opgaven er defineret. Derefter arrangeres et formøde, hvor forældrene, sagsbehandler og psykolog er til stede og hvor der lægges en plan for undersøgelsen og gennemgås hvilke test og observationer, som der vil blive brugt til undersøgelsen.
En forældrekompetenceundersøgelse tager udgangspunkt i en gennemlæsning og analyse af de relevante sagsakter. I forløbet vil der blive foretaget en testning af hver enkelt forældre for at klarlægge deres ressourcer og vanskeligheder. Der vil blive foretaget et klinisk interview og brugt dvs. relevante test. Til en kognitiv og personlighedsmæssige testning vil der evt. blive brugt WAIS-IV, Leiter Nonverbal Kognitiv test, Rorschach, TAT, MCMI-spørgeskema, BRIF-spørgeskema m.m. Desuden foretages der en vurdering af forældrenes kompetencer til at kunne varetage omsorgen for barnet og en vurdering af forældrenes udviklingspotentiale. For at kunne foretage denne vurdering vil der blive foretaget observation af forældre-barn samspillet Det vil blive foretaget en observation med struktureret aktivitet og observation af dagligdags begivenheder og samt observation i ustrukturerede situationer.

På baggrund af dette vil der blive udarbejdet en skriftlig rapport, hvor forældrenes kompetencer og vanskeligheder og barnets behov beskrives og vurderes, så opdragsgiveren kan foretage beslutninger om konkret støtte, behandling og videre intervention. Undersøgelsen udarbejdes i overensstemmelse med Socialministeriet retningslinjer.

Tilknytningsundersøgelse

Til vurdering af et barns tilknytning ift. forældrene eller evt. plejeforældre indgår vurderingen af om barnets tilknytning til forældrene eller anbringelsesstedet er så stærk, at det på kortere eller længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets bedste at forblive i hjemmet eller på det eventuelle anbringelsessted.

Der foretages:

En helhedsvurdering af, hvor stærk en tilknytning barnet har til sine forældre/plejeforældre, anbringelsesstedet og omgivelserne
En vurdering af om barnet er knyttet til andre børn i familien, på anbringelsesstedet og i børnehave og evt. fritidsaktiviteter
En vurdering af om forældrene/plejefamilien har rammer, der sikrer, at der fortsat vil være stabile aktører i barnets tilværelse

Tilknytningsundersøgelsen tager udgangspunkt i sagens akter. Der foretages samtaler med forældrene, plejeforældrene, relevante professionelle og med barnet. Tilknytningsundersøgelsen indeholder observation af samspil mellem barnet og forældrene samt mellem barnet og evt. plejeforældre. Der foretages observation af strukturerede og ustrukturerede situationer med godkendte observationsmetoder til vurdering af tilknytningen mellem barnet og forældrene og evt. plejeforældre. Der vil blive anvendt forskellige tilknytningsrelaterede tests, f.eks. Family Relation Test, Sceno-Legetest, CAT, Becks Youth Inventories, BRIEF-spørgeskemaer – spørgeskemaer bliver besvaret af både forældrene, plejeforældrene og af andre professionelle omkring barnet.

Psykologisk børnesagkyndig helhedsvurdering i forbindelse med videreført anbringelse.

Sagsbehandlerne i kommunen kan anmode om varig anbringelse af et anbragt barn. Denne type tilknytningsundersøgelser bliver foretaget med udgangspunkt i Serviceloven § 68a stk. 1 og stk. 4 nr. 3, hvor der ønskes en psykologisk helhedsvurdering i forbindelse med videreført anbringelse. I denne indgår en undersøgelse af om barnets tilknytning til anbringelsesstedet er så stærk, at det på kortere eller længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke er et vidtrækkende indgreb, der i udgangspunkt kun kan komme på tale, hvis forældrene varigt er uden evne til at tage vare på deres barn, eller hvis barnet har opnået en så stærk tilknytning til plejefamilien, at det vil være skadeligt for barnet at afbryde denne tilknytning. De nye regler indebærer, at det nu skal sandsynliggøres, og ikke længere godtgøres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Lempelserne betyder også, at adoption uden samtykke kan gennemføres uanset barnets alder og anbringelsesperiode.
Reglerne om adoption uden samtykke er lempet med virkning fra 1. oktober 2015. Reglerne og ændringerne er beskrevet i Socialstyrelsens ”Adoption uden samtykke – ni metoder til at afdække forældreevne” – se evt. www.socialstyrelsen.dk